FRI FRAGT VED KØB AF MERE END 1 PRODUKT | HURTIG LEVERING | MÆNGDERABAT
FERMENTIERTE KRÄUTEREXTRAKTE - FÜR IHR TÄGLICHES WOHLBEFINDEN - SEIT 1959

Viden om

Rødkløver og overgangsalder

Rødkløver og overgangsalder

Du er måske allerede stødt på information om, at rødkløver og overgangsalderen tit forbindes med hinanden, og det er der en ganske god forklaring på. Rødkløver kan nemlig være gavnlig, når det handler om at dæmpe de symptomer, som mange oplever i forbindelse med overgangsalderen. Årsagen er, at rødkløver indeholder planteøstrogener, der kan være med til at skabe ligevægt i den ubalance, der opstår i kvinders krop, når overgangsalderen går i gang. For at forstå, hvordan rødkløver og overgangsalder hænger sammen, er det nødvendigt at kigge lidt nærmere på selve overgangsalderen og de gener, som kvinder kan opleve, når produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen, falder. Selv om overgangsalderen kan opleves forskelligt fra kvinde til kvinde, så er der alligevel en række karakteristiske ting, der går igen, når kvinder skal fortælle om, hvilke former for ubehag de oplever.

Hvad er overgangsalderen?

Men hvad er overgangsalderen overhovedet? Overgangsalderen, som man også kalder klimakteriet, er den periode, som kvinder går igennem omkring den sidste menstruation. Den sidste menstruation kalder man også menopausen. Når kvinder går i overgangsalderen, falder produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen, og det kan være med til at give nogle af de symptomer, som man forbinder med perioden. Det kan for ekstempel være hedeture, svedeture, humørsvingninger og søvnforstyrrelser. Nogle kvinder oplever mange symptomer, mens andre nærmest ikke er generet af overgangsalderen.

Hvornår kommer man i overgangsalderen?

De fleste kvinder kommer i overgangsalderen, når de er omkring 45-55 år. Man siger dog, at gennemsnitsalderen for kvinders start på overgangsalderen typisk ligger mellem 51-52 år. For enkelte kan det dog ske langt tidligere. Der findes ingen rettesnor for, hvor længe overgangsalderen varer. For nogle kvinder er den kortvarig, mens den for andre varer flere år. Der er dog noget som tyder på, at gener arvet fra moderen kan have betydning for, hvornår den rammer, hvor hård den bliver, og hvor længe den varer.

Symptomer på overgangsalderen

Symptomer og forandringer i overgangsalderen skyldes, at æggestokkene holder op med at producere de kvindelige kønshormoner, østrogen og progesteron. Østrogenets opgave er blandt andet at opbygge slimhinden i livmoderen og holde slimhinder i skede og urinveje stærke. Herudover stimulerer det knogledannelsen og forebyggelsen af åreforkalkning. Progesteron virker derimod som en stabilisator for livmoderen og sørger dermed for en mere regelmæssig menstruation. Knoglevævet er ligeledes følsomt for østrogener, og man ser derfor, at kvinder i overgangsalderen afkalker væsentlig mere end før og efter overgangsalderen. Det er naturligt at afkalke mellem 2-5% af sin knoglemasse i denne overgangsperiode.

Generne ved overgangsalderen skyldes primært faldet i østrogen, men udsving i produktionen af progesteron kan dog også være grunden til blandt andet blødningsforstyrrelser og andre af de kendte gener. Således vil 3 ud af 4 kvinder opleve at have gener i forbindelse med overgangsalderen. Generne ser man typisk i form af træthed, dårlige nattesøvn, hedeture, øget svedtendens, humørsvingninger og blødningsforstyrrelser. Det er især disse gener eller overgangsalder symptomer, om man vil, som indtagelsen af rødkløver og i særdeleshed fermenteret rødkløver, der er tilsat ekstrakt fra citronmelisse, salvie og pebermynte kan understøtte.

Blogindlaeg Overgangsalderen Roedkloeverblomst IMG 3683

Hvorfor virker rødkløver mod overgangsalder symptomer?

Rødkløver har langt tilbage i tiden været anvendt, når symptomerne på overgangsalder skulle dæmpes. Rødkløver er gavnligt mod overgangsalder, fordi det indeholder plantestoffer, som man kalder isoflavoner eller planteøstrogener, og de ligner det kvindelige hormon østrogen, men adskiller sig ved at de binder sig andre steder i kroppen. De er årsagen til, at rødkløver kan understøtte genskabelsen af kroppens hormonbalance. Eftersom det er det faldende niveau af østrogen, der menes at udløse for eksempel hedeture, svedeture, faldende energiniveau og dårlig nattesøvn, kan rødkløvers indhold af planteøstrogener være med til at bidrage til, at de gener, som man kan opleve ved overgangsalderen, dæmpes. Fermenteret rødkløver kan derfor blandt andet være med til at balancere kroppens hormonbalance. Det kan være med til at gøre kroppen mindre følsom over for temperatursvingninger. Dermed kan rødkløver bidrage til en rolig og mere behagelig overgangsalder, hvor hedeture og svedeture ikke er med til at dominere hverdagen i samme grad, som nogle vil opleve det.

Rødkløver, citronmelisse, salvie og pebermynte i en unik kombination

I det fermenterede rødkløverprodukt REGOMEO tilsættes udover den økologiske, frisk høstede rødkløver fra fynske marker, ligeledes fermenteret ekstrakt fra citronmelisse, salvie og pebermynte. Og det er ikke uden grund at Herrens Mark tilsætter netop disse 3 urter, der ligesom rødkløveren høstes friske fra det økologisk jordbrug på Fyn. Citronmelissen er nemlig med til at fremme en sund søvn og sikre mentalt og fysisk velvære. Samtidig virker salvien svedhæmmende, og pebermynten bidrager til en naturlig fordøjelse. Netop gener som træthed, dårlig søvn og træg fordøjelsen kan være nogle af de mindre velkomne symptomer der følger med overgangsalderen.

REGOMUN, 0,4 liter – ØKO
REGOMEO, 3 liter – ØKO
-22%
499,00 kr.

REGOMEO, 3 liter – ØKO

REGOBONE, 2 liter – ØKO

One Comment

  1. Pingback: Hedeture om natten

Comments are closed.